Priser + Booking

Skærmbillede 2017 01 25 12.17.21

DarkSKy MoenNyord Community Sort

Biosfare

Tiendegaarden støtter projektet www.vordingborg.dk/biosfaere

Biobier

MØN BIOSFÆRE PÅ TIENDEGAARDEN

Dark Sky på Tiendegaarden

Tiendegaarden har gennem årene været medinitiativtager til mange projekter, oftest indenfor turisme. En af de større opgaver har været at udvikle Dark Sky-idéen. Her er naturbeskyttelse et af de primære mål, og samtidig giver det en unik mulighed at formidle og afhjælpe problemer som lysforurening og dens indflydelse på naturen. Vi gør selv en praktisk indsats og formidler viden videre til vores overnattende gæster, men også til lokalbefokningen og andre virksomheder i området. Gennem vores netværksarbejde støtter vi naturligvis biosfæreprojektet. Læs mere om Dark Sky på Tiendegaarden

De vilde brune bier på Møn

Udover vores store fokus på at bevare Møns unikke nattehimmel, gør vi også andre ting for at passe på naturen uden for døren. Senest har vi plantet bivenlige blomsterstriber på marken for at skabe bedre vilkår for Møns vilde bier og bidrage til at sikre arternes mangfoldighed og bestøvning af vores afgrøder, frugttræer, blomster og bær.

Praktik på Tiendegaarden?

Vi tænker også social bæredygtighed ind i vores virksomhed. Fx har vi i flere tilfælde gennem årene tilbudt virksomhedspraktik til ledige, og vi lukker også gerne op for interesserede unge mennesker, der ønsker at komme i skolepraktik i vores virksomhed og lære mere om, hvordan man driver virksomhed i turismebranchen.

Vi har også et "studere-kammer" på gården, hvor både danske og udenlandske interesserede kan bo for kortere eller længere tid. Der er ingen betaling for opholdet, hvis blot man deltager nogle timer om ugen i det almindelige arbejde på gården. Måske har du en særlig kompetence, som kan indgå i driften?  Gennem årene har vi haft besøg fra Tyskland, Frankring, England og fra Polen (hun blev næsten 2 år). I 2017 venter vi besøg fra Peru, Argentina, Tyskland og formodentlig fra Polen igen. Er interesseret kan du kontakte os - der er stadig ledige dage i vor "workaway"-afdeling. 

TV2øst - 10 år siden

For år tilbage besøgte Signe Ryge en række af engagerede B&B værter i sommerlandet. Se et udsnit af udsendelsen her..

Vi har vor egen avis...

I Tiendegaarden Tidende fortælles gårdens historie, lidt om driften samt tips og ideer til udflugter samt små "hemmelige" oplevelser

...og vor egen film

Se vor korte film om det at være gæst på Tiendegaarden og skønne Møn. Måske du kan få inspiration til et par feriedage?

TV2 med Pernille Sams

Huse, der aldrig kommer til salg - en udsendelse på TV2 Fri kanalen. Læs om optagelser på Tiendegaarden og se resultatet.

TIENDEGAARDEN

v/ proprietær Susanne Nøhr
Sønderbyvej 29, DK-4791 Borre - Møn 

Telefon/SMS: +45 23472106

Send gerne en mail - vi svarer hurtigt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.