"HUSE, DER ALDRIG KOMMER TIL SALG" - PÅ MØN!

Værtinde er Pernille Sams

En tv-udsendelse fra TV2 FRI hvor Pernille Sams besøger slægtsgaarde, -huse og -sommerhuse rundt om i Danmark. Helt unikke og særligt udvalgte steder.
På Tiendegaarden ringede telefonen i maj 2015, om man måtte komme og lave et program med udgangspunkt i det særligt flotte stuehus bygget af tipoldefar Anders Nøhr samt det særlige, at det i dag er 4. generation, der arbejder på gården og måske den 5. generation på vej? Alt det afsløres måske i udsendelsen...

Familien sagde ja

Efter en dialog i familien besluttede vi, at sige ja og få denne fælles oplevelse sammen. Vi har faktisk prøvet noget tilsvarende før med Signe Ryge som vært, og vi ved derfor, at det tager lang tid (en hel dag) at optage 14 minutters tv-tid og kræver en del planlægning og ressourcer af både os men også af filmholdet. Alt klappede godt og vejret var med os - der blev bl.a lavet mange spændende drone-optagelser over selve gården, marker og enge men også fra smukke Møns Klint. Vi er sikre på disse unikke klinte-optagelser vil være med til at markedsføre Møn generelt og takker bl.a Nils Natorp fra GeoCenter Møns Klint for med kort varsel at tage mod filmhold og Pernille Sams.

  • Se tv-udsendelsen her - varer ca. 15 minutter (Klik på foto)
  • Kræver log in til TV2 play

                               Afspil Pernille Sams

Særlige huse med en menneskelig historie!

Huse, der aldrig kommer til salg

Liebhavermægler Pernille Sams tager rundt i hele Danmark og besøger nogle ganske særlige huse og hører den menneskelige historie bag; det sker i serien 'Huse, der aldrig kommer til salg'. I sommeren 2015 besøgte hun Tiendegaarden på Møn og i 2016 kan udsendelse ses på TV 2 Fri.

I udsendelse fås historien bag nogle af landets små og store boligperler. Det er nogle ganske særlige huse, som er gået i arv fra generation til generation. Huse, der er så unikke, at familierne ikke kunne drømme om at sælge dem. Huse med en stærk og særlig historie.

TV2Fri på TiendegaardenFoto af Adam Ohta Dyrvig Tatt, Journalist / udviklingsproducent. Heartland. Juni 2015, Tiendegaarden, Møn.

Hans Peter Frede Nøhr Hemmingsen, Ann-Sophie Nøhr Hemmingsen, Mads Anders Nøhr Hemmingsen, Pernille Sams, Anna Grethe Nøhr og Susanne Nøhr.

 

Tiendegaarden

v/ proprietær Susanne Nøhr
Sønderbyvej 29, DK-4791 Borre - Møn 

Send SMS: +45 23472106

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.