VI HAR ÅBENT!
Kære gæster. I forbindelse med COVID-19 har vi truffet nødvendige forholdsregler, hvad angår rengøring og tæt kontakt gæster imellem, så vi minimerer smitterisikoen og fortsat kan holde åbent i denne tid.
Da vi er et lille sted, er arbejdsgangene overskuelige. Vi er klar og har haft gæster lige siden, Danmark lukkede ned første gang for snart 1 år siden.
Vi er også klar til at tage imod dig en af de næste dage!
- Vi samarbejder med restauranter på øen, hvor der er opstået mulighed for at hente mad. Alle gæster har adgang til tekøkken - og bestiller du en suite, har du dit eget - så du kan også tømme køleskabet hjemme og tage morgenmaden og frokosten med. Spis og hyg jer på Tiendegaarden med fri udsigt over marker og enge.
Vær opmærksom på, at vi nu tilbyder en ny type rum: Dobbeltværelse med EGEN INDGANG.
Vi har i øjeblikket også et særligt forårstilbud, hvor du får en lavere pris, hvis du booker min. 3 dages ophold.